Tirsdag

Vægge uret  ringede kl. 6 men den blev alligevel 6,30 inden jeg kom op.
Først den lange spadseretur til toilettet, 500m hver vej. Så er opvarmningen til dagens dont overstået.

Efter morgenmaden, fik jeg endeligt pakket rygsækken, jeg synes at jeg havde undladt meget, men ville dog ikke risikere at side i fjeldet uden mad og drikke.

For en sikkerheds skyld havde jeg tør mad med til frokost og aftensmad, samt lidt brød og to dåser med leverpostej og makrel, fire flasker power drinks og en feltflaske med rent vand til evt. madlavning.
Lidt rent tøj hvis jeg skulle blive våd, eller skulle blive i fjeldet lidt længere end beregnet.
Spadserer stokke samt video, og stil kamera.

Kl. 8,30 forlod jeg bascamp og begik mig ud i det uvisse.
Jeg troede at jeg var den første der forlod campen, men der var dog et par stykker før mig.

Jeg er jo ikke i god kondition, så det varede ikke længe inden de første overhalede mig, det var en norsk fader der er vokset op i området, samt hans danske søn og barnebarn, man kunne se at de var vant til turen.

Jeg blev overhalet af mange vandre, alle med meget mindre rygsæk end jeg, hvilket jo selvfølgeligt er en stor fordel når man gård op af bakke.

Der blev mange stop undervejs både for at puste ud og for at nyde udsigten, samt tage fotos og film.
Alligevel er det svært at beskrive den storslåede hed som naturen rummer.
Renerne som vandre forbi, Jeg fik ikke taget nogen billeder, og den lille blomst i 2000m højde som gav alt kraft for at overleve i de barske forhold som den stod i.

Vi kunne se at der kom meget mørke skyer ind fra de andre bjergkæder. Og det gik lige pludselig stærkt, regnen kom og gik meget hurtig over i sne og små hagl. Temperaturen faldt til 8 grader og det føltes meget koldt, for sammen med skyerne kom der også blæst, ellers havde det været vindstille og fint vejer, lidt skyer så solen ikke brændte huden af.

Kl. 14.00 var jeg på 2200 m højde, vi klatrede på en knivsæg med lodrette skrænter på begge sider, kammen var ca. 10 m bred, med et forkert skridt og vi ville risikere en hurtig nedtur, på den ene side var der en stor isbræ og på den anden side klipper og mange store sten.

Jeg besluttede mig at vende om selv om jeg var kun 300 m fra toppen, tågen og sne, samt regn og slud. Gjorde det næsten umuligt at se næste punkt på stien op til toppen, og her i Norge har man meget respekt for vejret. Tåge kan være livsfarligt, som en kvinde for nogle uger siden oplevede lige her i området. Hun for vild og man havde en støre eftersøgning for at finde hinde igen. Heldigvis blev hun fundet samme dag og hun havde ikke lidt overlast. Det var også en af grundene til at jeg havde lidt ekstra tøj og mad mig, samt en Tarp (presenning) til at søge dækning under hvis det skulle være sådan at man var nød til at overnatte i naturen.

Nedturen var næsten lige så hård som opturen. For nu var alle stenene som vi klatrede på for nogle timer siden blevet glatte så man skulle passe meget på ikke at glide på stenene.

Da vi kom til stykket med sne gik det lidt bedre, her kunne man glide ned, allerbedst havde været hvis vi havde haft ski med, så havde nedturen ikke varet mange minutter.

Mine føder, var ved at være meget ømme. Der var mindst 5 af tærende der ikke ville være nede i et par trange støvler mere. 

Kl. 19.00 var jeg tilbage i campet, sikkert en af de sidste for også på nedturen blev jeg overhalet at mange mennesker, men jeg var vel også en af de få ældre personer som var oppe på fjeldet, i dag.

Mine ben var meget ømme, og tæerne tålte ikke sko, men kun sandaler.
Det var en pinsel at gå de sidste 500 m hjem til teltet.

Efter at havde skyllet alt mudderet af, mine støvler samt bukser og gamasjer,  gik jeg op i bad. godt 500 meter igen.
Et langt varmt bad og efterfølgende mad i spiterstulen cafeteria gik jeg lige i seng, kl. 20.

Først næstemorgen kl. 8 stod jeg igen op.

.